På opdagelse med Emma og Victor


I Bibelens skabelsesberetning fortælles om verden sådan som verden ses med øjet: Havet er vandret, Jorden er flad, og over Jorden lyser himmelbuens halvkugle. Verden får form og indhold i løbet af fortællingens seks dage og afsluttes med en syvende dag, hvorfra Jorden er menneskets opgave.

Klassen inviteres med Emma og Victor på opdagelse i verden. Det bliver til fire forskellige verdener: det sansede, videnskaben, det indre og samfundet. Forskellen mellem sansning og videnskab forklares ved hjælp af illustrative forsøg og tankeeksperimenter med Solen og Månen. Der filosoferes over forskelle og ligheder mellem dyr og mennesker, og på det vigtigste i menneskets indre verden.

Mennesket er projektets afsluttende tema. Mennesket, der kom til at ligne Gud, skaber selv sit eget samfund og der spørges om, hvad der gør et samfund godt at leve i?
Til sidst kan eleverne teste noget af deres viden fra projektet gennem fire små spil. Projektet kan endvidere afsluttes med et kirkebesøg, der har særligt fokus på verdens godhed.

Projektet indeholder

  • Lærervejledning
  • Et klassesæt af elevhæftet (32 sider)
  • Hjemmeside med digital udgave af elevhæftet til projektor
  • Stor samtaleplakat til klassen (70*100)

Målgruppe: 3. klasse, bedst forår
Fag: Kristendomskundskab og natur/teknologi
Omfang: 12-20 lektioner
Tilmeldingsfrist: 1. september 2023