Det skete...

Julekalender til klassen


Illustration: Jonna Ljósá, 2024 
 

Årets julekalender til indskolingen

Kan man være med i det himmelske kor, hvis man ikke kan synge? Hvor mange vise mænd er der? Og hvem har egentlig ansvaret for gaverne til den lille baby Jesus? 

 
Lukas og Matthæus husker det, der skete i Betlehem, dengang Jesus blev født, lidt forskelligt. De har skrevet hver deres version ned i Det Nye Testamente og synes, at den anden er galt på den. Og ikke nok med det. De kan også se, at de julekrybber, der bliver stillet op mange steder i december måned, blander det hele sammen. Nogle gange stiller folk endda figurer ind i julekrybben, der slet ikke hører til i fortællingen. Det er noget værre rod! 

 
Derfor beslutter de to evangelister sig for hver dag i december at skrive et brev til de tilmeldte klasser, hvor de forklarer, hvordan det hele hænger sammen. Det er bare ikke så nemt. Hverken at blive enige eller at få styr på julekrybben. 
 
  

 

Tilmeldte lærere modtager:  

  • Et brev til hver skoledag i december 
  • Julekrybbe til klassen 
  • Hjemmeside med “krybbecam”, hvor dagens krybbefigur afsløres 

 

 

 

 

 

Fag: Kristendomskundskab 
Periode: December 
Omfang: 15-45 minutter hver skoledag i december