Kanel, kamel og andre krydderier

i julens fortælling


Kom tættere på julens fortælling og dyk ned i en legende og lærerig undersøgelse af juleevangeliet og dets ’”krydderier” .Gennem billedkort, julesalmer og stjerneløb går eleverne på opdagelse i fortællingen om Jesus’ fødsel og får styr på både traditioner, bibelsk tekst og kanel, kamel og andre krydderier.

Fortællingen om Jesusbarnet, æslet, oksen, stalden, hyrderne, englene, stjernen, Maria og Josef danner baggrund for den kristne højtid Jul. Men hvad står der egentlig i juleevangeliet og hvor kommer æslet, oksen og krofatteren fra, hvis de ikke står i den oprindelige fortælling?

Der står fx ikke i juleevangeliet, at Maria rider på et æsel, at de banker på flere steder, at stalden er fuld af dyr, eller at der kommer tre hellige konger. Det er tomme pladser i fortællingen, som Bibelens læsere gennem tiden har udfyldt ved at meddigte og tilføje krydderi for at gøre historien mere levende.

Et forløb om en krydret fortælling

  • Gennem billekortsøvelser og klistermærker erfarer eleverne trin for trin, hvad der hører til den oprindelige fortælling, og hvad der er krydderier og meddigtninger.
  • Eleverne opdager spor efter Bibelens tekst i en nyere julesalme og opstøver julens krydderier i en collage med kalkmaleri, billedkunst og reklamer.

 

 

 

 

 

Klassetrin: 1. – 3. klasse

Fag: Kristendomskundskab

Lektioner: 6 +-

Udbydes: december 2025

Tilmeldingsfrist: 15. august

Levering: november 2025