Tro, håb og træer

- Plant et æbletræ og plant håb


Tro, håb og træer 

 

Hvad har træer og lunger tilfælles? Kan træer vokse ind i himlen? Og kan frugt være forbudt? 

 

Træer og mennesker har til alle tider været tæt forbundne. Træerne optager CO2, de er byggemateriale, brændsel og forrådskammer på én og samme tid. De udgør med andre ord et væsentligt grundlag for menneskers overlevelse.  

 

Træer og religioner 

Træernes betydning for mennesker kan spores ind i religionerne på tværs af geografi og kultur. Her forbinder træerne verdener, bærer forbudne frugter og er knyttet til det evige liv. 

I dette forløb skal eleverne blandt andet arbejde med træers betydning for klimaet, ned træfabler og træer i kristendom og nordisk mytologi. 

 

Kirkebesøg 

I forløbet indgår et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne hører om det håb, som knytter sig til træet i kristendommen. Som afslutning på besøget får klassen udleveret et æbletræ, der kan plantes et sted, hvor eleverne gennem resten af deres skolegang kan følge dets vækst og udvikling. 

 

Differentiering 

Undervisningsforløbet er differentieret i øvelser, der passer til elever i 1. til 4. klasse. Teksten Klimamaskinen, der indgår i forløbet, findes både som læsetekst og e-bog. 

 

Fag:              Kristendomskundskab, dansk, Natur/teknologi og evt. musik samt billedkunst 

Lektioner:    8 – 10 

Udbydes:     September – oktober 

 

Kirkebesøget ligger mellem d. 1. september og uge 42

 

 

 

 

Målgruppe: 1.- 4. kl.
Fag: Kristendomskundskab, dansk, natur/teknologi og evt. musik + billedkunst

Periode: september - oktober 2024
Omfang: 8-10 lektioner

 

TILMELDINGSFRIST DEN 8. AUGUST 

Folkekirkens Skoletjeneste, Kgs.Lyngby - Rudersdal
Øverødvej 246b, 2840 Holte