Hvor har vi vores holdninger fra? - for 9. klasse

Indledning

Det er et grundlæggende og meget stort spørgsmål, som du skal arbejde med nu.

Værdier og holdninger angiver retningen i vores liv, og fortæller os, hvad der er vigtigt og hvad der dybest set giver livet værdi?

Det er også holdninger, der får os op i det røde felt, fordi vi ikke kan holde ud at høre på nogle holdninger. Andre holdninger gør os trygge og glade i hinandens selskab.

De fleste holdninger overtager vi fra andre. Holdninger er traditioner, men en gang imellem sker der en holdningsrevolution. Det kommer du til at høre om i dette projekt. En meget gammel revolution, som er blevet til en tradition.

Lærervejledning

Fase 1:   1 - 2 lektioner

Se de tre videoer på 4-5 minutter hver. Hold pause mellem dem og lad eleverne referere hovedpunkterne og kommentere.

Læs Skabelsesberetningen fælles i klassen.

(Kan downloades i to versioner, den autoriserede bibeloversættelse fra 1992, og en moderne oversættelse fra 2020. Forskellene er ikke ret store)

Download skabelsesberetningen

Fase 2:   2 - 4 lektioner

Eleverne får hver et elevhæfte og arbejder i passende grupper eller delvist som selvstændigt arbejde.

Læreren samler op i relation til opgaverne.

Videoer

3 introduktionsvideoer på hver 4 - 5 minutter

  1. Om forskellen på VIDEN og HOLDNINGER og om de to europæiske hovedkilder til vores værdier: Den græske og den jødiske med særligt fokus på den jødiske skabelsesberetnings syn på det guddommelige, på verden og på mennesket.
  2. Om at møde STOPKLODSER, når man læser skabelsesberetningen, nemlig de 7 dage og den flade jord. Begge stopklodser kan nemt flyttes og miste deres betydning, når man forstår, hvordan en gammel orientaler skrev ud fra en syvtalsskabelon og  alene forstod verden sådan, som den umiddelbart viser sig for os. Så kan man tage fat på beretningens egentlige kerne, som er dens revolutionære holdninger og værdier.
  3. Skabelsesberetningens værdier var en REVOLUTION i forhold til datidens værdier. I dag er skabelsesberetningens holdninger blevet til traditioner, der er blandt de allermest betydningsfulde, som opretholder den vestlige kulturs syn på det guddommelige, på verden og på mennesket, nemlig at Gud er én, at verden er god og at alle mennesker er skabt med samme værdighed på grund af ligheden med Gud.

Video 1: Viden og holdninger

Se som fuld skærm >>>

 

Video 2: Stopklodser

Se som fuld skærm >>>

 

Video 3: Revolution

Elevhæfte med opgaver

xxx