Efraims den ukendte

- Levende julefortælling i klassen


I dette forløb får I besøg i klassen af skoletjenestens konsulent, Esther Davies, der vil fortælle juleevangeliet fra stalddrengens Efraims perspektiv. Stalddrengens oplevelser er på mange måder usædvanlige, men mest undrer han sig over det lille barn, de kalder Jesus og ikke mindst hans blik. Ofte oplever Efraim, at være nærmest usynlig for de voksne i huset, og han har vænnet sig til at slå blikket ned, når han taler med nogen. Men over for det lille barn i fodertruget oplever han ikke, at han skal slå blikket ned. Tværtimod.

Undervejs i fortællingen inddrages forskellige sanseindtryk og -genstande, sange og bevægelser.

Alle materialer og besøg er gratis. Der er begrænset antal besøg, der fordeles efter tilmeldingsfristen.

 

Målgruppe: 0.kl.
Kompetenceområder: Sprog, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab.
Omfang: 2 lektioner